Biotop

Min Biotop!

Et dejligt sted i en lille skov midt i byen.
Som skitse ovenfra med forklaring og et dejlig billede med solskin.

10 dyr der lever i området:

Dyr vi har mødt ved solskinsvejr:

Stankelben (insekt): De ser ud som store myg med deres lange ben og  lange smale vinger.
De lever i fugtige områder, både i og uden for skov. 

Skakbrætplettet Mariehøne (insekt): Skakbræt findes i to forskellige farveformer: en gul med sorte pletter og en sort med gule pletter. Hos skakbræt er pletterne ikke runde, men nærmest firkantede. Det er de firkantede pletter, som har givet arten navnet. Den sorte form af skakbræt kan ikke forveksles med andre arter, men den gule kan ligne 22-plettet mariehøne. Den gule form af skakbræt har dog sort kile ned ad ryggen

Skovfirben (krybdyr): Den har en spinkel krop, kraftig halerod og har striber på kroppen. De er ca 15-20 cm lang, hvoraf halen udgør halvdelen. De fleste af artens populationer føder levende unger, i modsætning til de fleste andre øgler, der lægger æg.

Grøn frø (Padde): den når en størrelse på mellem 50 og 110 mm. Hunnen bliver større end hannen.

         Snakkeremse: 

Haletudsen, den kan trylle

Hokus pokus, trylle-rylle.

Svømmer først i sø og bæk,

hvor den ikke si´r et kvæk.

Så bli´r den en frø med ben,

smider halen, sikken en,

vokser hurtigt, uden stop,

og er borte med et HOP.

 Guldsmed (insekt):   

Guldsmede findes ofte nær større eller mindre søer, men kan dog findes langt fra søer i f.eks. skovlysninnger. En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. De voksne guldsmede tager insekter, mens guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudse og små fisk. Når en voksen guldsmed har fundet et sted at søge føde, så forsvares stedet over for andre guldsmede.

 

Humlebi (insekt): I modsætning til honningbierne, hvor hele samfundet overvintrer, er et humlebisamfund kun etårigt. Hen på efteråret dør alle arbejder-humlebierne, og det er kun nogle unge dronninger fra hvert bo, der, efter at have parret sig, går i dvale og redder slægten gennem den kolde tid. 

Dyr vi har set i regnvejr:  

Regnorm (smådyr): Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang.

Skøjteløber (insekt): De lever på vandoverfladen af søer, damme, langsomt flydende vandløb og andet roligt vand. Her lever de af andre insekter, der er faldet ned på vandoverfladen. Skøjteløbere optræder ofte flokvis.

Havesnegl (bløddyr): Havesneglen lever trods sit navn ikke blot i haver men især i løvskove. Den er almindelig udbredt i hele landet, bortset fra områder med meget lidt kalk i jorden, fx på heder og i nåleskove. Havesneglen kan kun bygge sit hus, hvis den lever på kalkholdig jord.

 

Bænkebider (krebsdyr): Bænkebidere er små grå krebsdyr, der lever i skovbunden og i haver. De har gæller - og kan derfor bedst lide, at der er mørkt og fugtigt. Derfor gemmer de sig under sten og træ i skovbunden om dagen – eller indenunder barken på gamle grene. Om natten rumsterer de rundt og finder føde.

10 Planter ved min biotop

Almindelig røn (Træer): Det er et løvtræ, som trives i både vind,kulde og dårlig jord, men vokser dog bedst i lys feks. I hegn og skovbryn. Den har spise, savtakkede blæde. Om foråret blomstrer rønnen med hvide blomster. De røde rønnebær modnes i løbet af efteråret.

Bredbladet dunhammer (Græsser/siv): De vokser i lavt vand, i åer, grøfter, vandhuller og søer. De har lange oprette, blågrønne, 1-3cm brede blade. Stenglerne er oprette og ret stive. Plantens blomsterstang er en ca 30cm lang zylindrisk brun kolbe.

Egetræ (Træer): Bladene er glatte og har små lapper i kanten og har en lille stilk. Om efteråret sætter egetræerne agern i skåle som sidder på stilke. De kan blive op til 25 meter høj og 2000 år gammel.

Brombær (buske):  Forgrenet busk med tornede skud. Grenene kan brede sig langt til sidderne i skovbunden og danne et tæt grat.
Brombær består af ca 50. forskellige arter. Det er en stenfrugt med mange frugter.

Stor nælde/ brændenælde (Urter): Planten er fuld med små hår som sviger på huden når man rører ved dem. Bladene er formet som aflange savtakkede hjerter. De har små grå blomster. De kan blive 50- 100 cm høj og vokser overalt i danmark.

Hyld (buske): Hylden findes i løvskove. Bladene består af en bladstilk med 5-7 små blade med savtakket rand. Hyldens grønne dele er giftige. Den blomstrer omkring midsommer med store hvid/gule skærme i september udvikles de sorte spiselige hyldebær.

Eng-brandbæger (kurvblomst): er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst. På braklagte marker ses den ofte i stor mængde, hvad der kan volde problemer, hvis man ensilerer markens vegetation. Planten er nemlig stærkt giftig for både mennesker og dyr.

Lysesiv (Græsser/siv): Planten vokser på fugtig og våd jordbund, i enge, mooser, gryfter og søbreder. De vokser i tætte runde tuer. Lysesiv har højre, tynde og glatte stængler. I enden af stænglen har planten nogle små brune blomster.

Almindelig mangeløv (bregner): Planten er flerårig med en kraftig jordstængel og en tueformet vækst. I danmark findes 6 arter af mangeløv. De vokser især på fugte skråninger og hvor der er skygge en stor del af dagen. Bladene er tygge og bladranden er uregelmæssigt takket.

Engkabbeleje (Urter): Den er en sumpplante der vokser ved vadløb og søer, moser og sumpe. Plantens blade er grønne og rundtakkede. Stænglerne er oprettede og trygge. Engkabbelejens blomster er store og smørgule.