Samstag, 26. September 2015

Naturvidenskabsfestival 2015


Vores værksted
" Hvor VILD er du"



Kan du gætte dyrene ved hjælp af dine sanser?





 Ved vores værksted skulle børnene bruger alle deres sanser. Vi var en gruppe på 4 studerene, som hver havde valgt fem dyr og taget forskellige ting med som børnene skulle lugte, lytte, smage, se eller føle.

Donnerstag, 17. September 2015

Aktivitet 6

Hyldebærsaft

Nu er hyldebærene blevet blå og kan plukkes.


Jeg har tænkt på at lave saft. Børnene kan være med til det hele. Først skal bærene plukkes, så pilles fra grenene, vaskes godt med vand og så koges.



 









Efter at det har kogt en halv times tid skal det ind i et håndklæde og en trykkes i en skål.












Så kan der skåles :)
 
 

Aktivitet 5.

Forurening i naturen



Der ligger meget affald rundt omkring min biotop og jeg har tænkt at man sammen med en børnegruppe kan tage miljøarbejde og affald i naturen op som et projekt.
Man kan gå ud og indsamle affald og undersøge det. 
- hvilke former for affald, naturen selv kan omsætte
- hvilke bliver liggene
- hvilke kan føre til skade hos naturen/dyrene.
 Hvis vi finder et æble udenfor og laver et billede af det og vi går derhen igen 1 uge efter kan vi allerede se en forandring. 

SMTTE-model:

Sammenhæng:
Der ligger affald alle steder rundt omkring i naturen. Det er vigtigt at vi som pædagoger lærer børnene hvor affaldet hører hende, hvilket affald naturen selv kan omsætte og hvad der er farligt og skadeligt for naturen. Når vi går ud i skoven og samler affald og kigger på hvad naturen selv kan omsætte for børnene et indtryk af hvor farligt nogle ting som f.eks. glasskår kan være for dyrene når vi bare smider det ud.

Mål: 
- Børnene lærer at affald kan skade naturen og at man ikke bare kan smide alt ud i skoven.
- Børnene lærer hvilket affald naturen kan omsætte
- Børnene lærer om nedbrydningsprocessen
- Børnene lærer at vise ansvar for naturen og at man skal omgås ordentlig med den.
- Børnene for kendskab til affaldssortering

Tiltag: 
- Ture ud i naturen.
- Børnene bliver udstyret med en pose hvor i de kan samle hvad de finder.
- Planche med billeder af, samt med de ting de finder.
- Snak med børnene om natur og miljø.

Tegn:
-At børnene spørger samt viser interesse for elementer i naturen.
- Børnene bliver mere opmærksomme på naturen omkring sig når der tages på tur i skoven.
- Børnene smider ingen affald i skoven.
- Når børnene ser affald ligge ude i skoven tager de det op og smider det ind i skraldespanden.

Evaluering:

- Rundkreds med børnene (børneinterview)
- Fotodokumentation
- Plancer






Fra æble til jord

Et æble der ligge på skovbunden 


1 Uge senere er æblet ved at rodne. Det bliver brunt og blød


3 dage senere. Der har måske været et dyr ved æblet. Det falder fra hinanden og bliver mere brun. 



3 Uger og 2 dage senere starter processen med at æblet bliver til jord.

Sådan forandrer sig et æble i løbet af få uger, men når man tager billedet fra en dåse der ligger i skoven og kigger på den hver eneste uge vil der ikke ske en forandring.
På den måde kan allerede små børn lærer noget om miljøbevidsthed i naturen og hvilket affald naturen selv kan omsætte og hvilke ikke.
Børn vil se det som sjov naturoplevelse og samtidig lære at tage hensyn til natur og miljø . 

Litteratur: Edlev, Thomas Lasse, Natur og miljø i pædagogisk arbejde

Aktivitet 4.

Dyrkuffert



 I dag var vi ude og se nærmere på de forkellige dyr i biotopen. Min datter har til hendes første fødselsdg fået en dejlig kuffert med spændende ting i til at undersøge dyrene. I kufferten er der en lille skovl, en lup, et forstørelsesglas og en lille bog vi kan tage notater i.

Det første vi fandt var en flue. Den var svart at fange, men når børn vil noget så gør de næsten alt for at opnå det.

Vi kiggede nærmere på den og under forstørelsesglasset kunne vi se dens fjer og dens 6 små ben. Fluen skulle selvføgelig også tegnes i den lille bog, så vi kunne slippe den fri igen, men alligeved havde ærindringen.



 Efter fluen gik vi på jagt efter en regnorm.


Med skovlen som var i kufferten
og selvføgelig skulle ogs den tegnes.





Og vi fandt en stor regnorm























Som didaktisk model har jeg valgt SMTTE-modellen:

Sammenhæng:
Når vi går tur udefor løber børnene omkring og frem og tilbage uden atse sig omkring. Ved hjælp af kufferten fukuserer børnene på dyrene der lever i biotopen og prøver på at opdage nogen man ikke umidbart kan se. Børnene for en possitiv oplevelse ude i naturen og opdager dyrelivet omkring dem.

Mål:
- Børnene lærer forskellige dyr at kende som lever i biotopen.
- Børnene kan undersøge dyrene præcis ved hjælp af mikrosop.
- Børnene lærer at samarbejde for at finde dyr de ikke umiddelbart kan se.

Tiltag: 
- Vi vil finde forskellige dyr.
- Vi vil undersøge de forskellige dyr.
- Vi vil være ude i naturen.
- Vi vil give tid til undersøgelser af dyrene 
- Vi vil give tid til at udforske naturen og finde dyrene.

Tegn: 
- Børn der aktive leder efter dyr når de er ude.
- Børn er intresseret i dyrene og taler efterfølgene om dem.
- Børnene tager slv mikrosopgalsset frem når de har fundet et dyr.
- Børn viser glade ude i naturen

Evaluering:
- fotodokumenttion
- evt. børneinterwiev ( idet tilfælde at de er ældre end 3)
- diskusion i personalegruppen

Pædagogiske overvejelser med mit dyrehold

Det er ikke vigtig hvor gamel man er når man vil holde høns. Både de små i daginstitutioner , men også i social- og specialområdet eller ældre bruger kan holde høns og have glæde af det. Hos småbørn skal man tænke på at de tit tager fingerne i munden og det kan blive farligt da deres klatter kan indeholde bakterier. Når man vil holde høns i en institution kan man stille hønsehuset mit på legepladsen eller på gården. Brugerne kan kigge på det hvornår de vil, det er bare vigtigt at hønsene har muligenheden får at trække sig tilbage når de bliver bange. 
Brugerne lærer hvad hønsene har brug for i dagligdagen som f.eks. frisk vand, foder og rent hønsehus. Hos slagtekyllinger er det ikke meget mere, men de er ikke egnet til daginstitutioner da børn i den alder ikke kan forstå hvorfor hønsene er væk efter nogle uger og de lugter heller ikke særlig godt. 


Faglige begreber der kan arbejdes med:

Høne og Hane
Rede til Æg til Kylling
Foderet (Korn, Majs, Hvede)
Hygiejne i hønsehuset (vaske finger)
Liv og død (slagtekyllinger)
Fødekælde
Miljø

Pædagogens rolle:

Pædagogens rolle i starten er at forklare børnene/brugerne hvad projektet går ud på, hvilket matriale der er brug for og hvad børnenes opgave vil være.
Så er det pædagogen der skal kigge på hvad lovgivning siger om de overhovedet må holde høns i institutionen. Hvis det teoretiske er afklaret og projektet kan gå i gang, så skal matrialerne til hønsehuset anskaffes og huset samt buret skal bygges op. Når hønsene er flyttet ind er det vigtigt at pædagogen laver en klar rolle fordeling. Hvem har hvilke opgaver og det er pædagogens opgave at fortælle børnene hvordan de skal opføre sig hos dyrene og med dyrene. Hvad dyrene har brug for og hvem der skal gøre hvad.
Inden projektet går i gang er det vigtigt at pædagogen finder ud af hvem der passer dyrene i weekenderne, i ferien eller andre dage hvor instituitonn holder lukket.

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/892C05F3C783432985B8789AFB8AC364.ashx

På sunghedstyrelsens hjemmeside kan man finde de krav og anbefalinger i forhold til dyrhold i dagtilbud.
De anbefaler at personalet inden drøfter deres ideér med forældrene, de bliver nødt til at drøfte de sundhedsmæssige/hygiejniske udfordirnger men også de pædagogiske udfordringer der ligger i forholdet mellem børn og dyr.
Pæadagogerne skal afklare deres betingelser som ligger indenfor hver kommune. Det er kommunen der fastsætter de nærmere betingelser for dyrholdet i institutionen.
Sundehedstyresen henviser også til hygiejne forholdet når der skal holdes dyr i daginsitutionen.



 

Dienstag, 15. September 2015

Mine Høns



















Mine høns er ingen der lægger æg og har brug for en rede. Mine høns er slagtekyllinger. 
På det første billede var hønen ca 2 uger gammel og hos os bliver de ca 8-12 uger gamle inden de bliver slagtet. Allerede efter 2 uger kan man se hvor hurtigt hønen vokser.
Den første dage spiser de ikke så meget, de skal lige finde ud af hvor de er kommet hen, men efter en uges tid starter de med at spise og de spiser meget. Deres foder består hovedsaglig af majs og hvede tilsat med nogle proteiner og vitaminer. I starten for de foder alle 2-3 dage, men når de er blevet lidt større har de brug for foder 2 gange om dagen. Hos os for de det om morgenen når vi lukker op for stalen og de for lov til at komme ud og am aftenen når vi lukker stalen igen. Når vi lukker stalen efter at det er blevet mørkt, er hønsene allerede gået ind og de sidder sammen i en flok og varmer hinanden.
Hvorfor slagtekylinger?

Jeg har valgt at beskæftige mig med slagtekyllinger fordi det er noget jeg ikke havde meget erfaring med i forvejen. Jeg bor på en gård med over 60 høns og 5 får og mange kaniner, så jeg ville prøve noget nyt.
Mange syntes måske at det er synd og spørger sig hvordan jeg kan holde mine høns for så kort tid for så at slagte dem, men jeg har tænkt længe og er kommet til den beslutning at jeg hellerede vil spise mit eget hønsekød, hvor jeg ved hvad de har fået at spise og hvordan de har levet end det man kan købe.
Inden jeg fik min datter i 2013 spiste jeg også købt hønsekød, men da hun også startede med at spise besluttede vi kun at spise kødet fra vores egne dyr.
Vi fandt ud af at det var meget billigere og sundere.
Da vi skulle vælge et dyr til dyrholdet spurgte jeg min mand om det var muligt at vi kunne holde høns. Han svarede bare syntes du ikke vi har nok af dem, men det var ikke de høns jeg tænkte på vi allerede havde i forvejen. Da jeg forklarede ham at jeg ville have slagtekyllinger og kigge på hvor hurtigt de vokser og hvordan de lever i de få uger de overhovedet må leve, var han indforstået. 

Dyrehold

Kredsløbet fra allmindelige høns:








Hønen ruger på sine æg 3 uger. Når kyllingerne er klægget ud af ægget skal de have varme. I tilfældet at de bliver ved hønsemoren søger de ind under hønen. Hvis ægget klægger i en rugmaskine, skal kyllingerne under en varmelampe der har 35-36 grader.
Kyllingerne vokser og bliver til smukke høns og så starter det hele forfra.

Livet fra en slagtekylling:



Livet fra en slagtekylling starter ligesom hos de andre høns, men ender på menneskernes tallerken.
Aktivitet 3

Hvordan bliver en frø en frø?


I min sidste praktik har jeg arbejdet med naturen og jeg gik sammen med en børnegruppe hen til den lille sø i biotopen, hvor vi fandt frø æg. Vi tog nogle æg med hjem i institutionen hvor de kom ind i et lille akvarie. Børnene var meget nysgerie og vi snakkede om hvordan æget bliver til en frø ved hjælp af denne tegning.

Når ægget knækker

Hver morgen løb børnene hen til akvariet for at kigge om der var sket noget, men det varede længe og vi tænkte allerede at der ikke vil ske noget. Efter en lang weekend var de første små haletudser knækket ud af deres æg. De var så lillle at børnene ikke troede på at de små sorte pletter kunne blive til frøer.
Da haletudserne var blevet lidt størrer fik børnene lov til at tage dem op i et glas og kigge på dem gennem et mikroskop. Efter flere uger opdagede vi at de havde fået små ben.


Der gik igen 2 uger hvor børnene kunne se dem vokse. Efter en weekend sad vores første frø på stenen i akvariet.


Akvarium:

Vi tog æggene med hjem i en spand og indrettede vores akvarium. Nederst kom der sand i med små sten. I midten lagde vi en stor sten så de små frøer når æggene så var blevet til frøer havde en mulighed for at komme op. Så kom vores æg i vandet.
Da æggene blev til haletudser fik de mad hver anden dag. Vi havde købt fiskefoder til dem og det spiste de m.ed stor glæde.


Hjem igen:
Efter at vores halertudser var blevet til små frøer , sætte vi dem tilbage til søen hvor vi havde fundet dem. Frøer skal altid hjem igen.


Sonntag, 6. September 2015

Aktivitet 2. Skattejagt i skoven

























Skattejagten går ud på at børnene for vist nogle blade samt deres navne og skal så ude i skoven finde det passende træ. Børnene er aktive i at finde træerne og kommer ud i naturen. Når de har fundet træet, kan de samligne bladene og se hvorda de vokser og forandrer sig i løbet af året.
efter skattejagten kan hvert barn tage et blad med i institutioen og prøve at tegne dette.
For mindre børn kan det være lættere at ligge bladet under papiret og tegne henover so bladet kommer tilsyne på den måde.
Bagefter kan man klippe tegningerne ud og lave flere træstammer af pap og klistre de forskellige blade på træerne. Pæadagogen kan nedunder træerne skrive træernes navne. På denne måde har børnene mulighed for at kigge på deres træer hverdag og vise dem til forældrene.


Aktivitet 1: Insekthotel


Formål: Vise børnene hvor vores skovdyr finder deres skjulested og kigge på hvordan dyrene lever med hinanden og hvordan hotellet forndrer sig når dyrene er flyttet ind. Insekthotellet kan bruges som ly, læ og reder for et hav af smådyr i biotopen.


SMTTE
Vi bygger et Insekthotel

Sammenhæng:
Dyrene har det hårdt i vores velplejede haver og parker. Vi som mennesker syntes de er flotte, men for insekterne er der boligmangel. Insekter er både vigtig for mennesker og panter, så når vi sammen med børnene bygger et insekthotel kan vi hjælpe insekterne.

Mål:
-        -   Børnene lærer de forskellige insekter at kende
-        -  De lærer hvor insekterne bor og hvad de forskellige insekter har brug for
-        - Børnene lærer skoven mere at kende idet de selv finder matrialerne, der skal i hotellet.

Tegn:
-          - Børn er intresseret i dyrene og matrialerne vi samler og taler om det efterfølgene.
-          - De er spændt på om der kommer dyr til at bo i vores insekthotel
-          - Børnene går allene hen til hotellet, hvis man hænger det op i institutionen og er optaget af det.

Tiltag:
-          - Vi samler matriale til hotellet, hvor dyrene skal bo i.
-          - Vi taler om matrialet og kigger på hvilke dyr der kan lide og være der.
-          - Når dyrene er flyttet ind, kan vi se nærmere på dem og bestemme dem.

Evaluering:
- Lave billeder og video
Vi starter med at finde matrialer til et insekthotelet.
Jeg har sammen med min datter på 20 måneder, samlet små grene, grankogler, lidt bark, taget lidt hø fra vores kaniner og købt lidt bambus.

Bagefter har vi købt træ i byggemarkedet og er startet med at bygge vores hotel.




Vi har fyldt insekthotellet og så har min datter pyntet det med farver.






Den 2. September kom vores insekthotel op og hænge ved min biotop.
Da vi kiggede på den igen den 4. September var der indnu ingen dyr der havde opdaget den.